Teoretikere

Vi har valgt, at inddrage teoretikerne Pierre Bourdieu og Jürgen Habermas i forhold til vores case. Dette med henblik på, at inddrage Habermas' teori vedrørende samfundets og systemets påvirkning af mennesket, samt Bourdieus teori vedrørende habitus, felter og kapital. Vi ligger særligt vægt på Habermas teori om, at systemet overtager livsverdenen, samt at livsverdenen er begrænset af systemet. Vores valg af teoretikere bygger på, at vi har en aktør i et system (en borger i samfundet), der er underlagt systemets normer og værdier (metamagtfelt), og dermed er hans livsverden, herunder habitus og kapital, begrænset og overtaget heraf. 

Pierre Bourdieu:

Pierre Bourdieu blev født i 1930 og døde i 2002. Bourdieu var fransk og arbejde som undervisningsassistent ved universitetet i Algier. Erfaringen han fik herfra gjorde, at Bourdieu fik et større gennembrud som sociolog og droppede derfor sin karriere inden for filosofi. Bourdieu kunne senere kalde sig professor inden for sociologi, og hans tilgang til det, var særlig karakteriseret af spændingen mellem fænomenologi og strukturalisme. 

Bourdieus sociologiske teorier kan bidrage til at udfordre, samt udvide tanker om, hvordan verden hænger sammen på sundheds- og sygdomsområdet. Bourdieu beskriver særligt begreberne metamagtfelt, felt, kapital og habitus, og Bourdieus teorier kan særligt benyttes til at analysere relationer mellem grupper, samt deres forhold til kroppen og sundhed.
(Larsen, 2010, s. 51-53)

Habitus er det man har med sig i rygsækken. Som individ handler man ud fra ens habitus som har baggrund i vores kapitaler (vaner, normer, holdninger og værdier man har med sig fra barndommen.) Forældre, børnehave, venner, uddannelse mm. er med til at skabe denne habitus. Vi har ubevidst indlejret en bestemt måde at handle og reagerer på ud fra vores oplevelser og opdragelse i barndommen.
(Larsen, 2010, s. 58-60) 

Udover habitus er de forskellige kapitaler (social, økonomisk og kulturel) en stor del af Bourdieus teori. Menneskets habitus er opbygget på baggrund af vores kapital. Det er forskelligt fra person til person hvor meget kapital man har i forhold til de forskellige kapitaler. Man kan groft sagt sige, at vores kapitaler er det vi har ”at handle med” – altså hvad vi har af forudsætninger for at indgå i forskellige sammenhænge.

(Larsen, 2010, s. 57-58)

Økonomisk kapital:

Denne opnås på baggrund af økonomisk magt, den er afhængig af ens indkomst osv.
(Larsen, 2010, s. 57-58)

Social kapital:

Er bygget på baggrund af ens sociale netværk og ressourcer. Har man social kapital har man en hvis færdighed indenfor det at kunne mestre at opbygge sociale forhold og indgå i forskellige sociale relationer, alt efter hvad dette kræver.
(Larsen, 2010, s. 57-58)

Kulturel kapital:

Er menneskets individuelle klassemæssige habitus ud fra hvordan man er dannet og opdraget. Derudover handler det om ens uddannelsesmæssige baggrund.
(Larsen, 2010, s. 57-58)

Felt(er) er de forskellige fællesskaber vi indgår i. De forskellige felter har forskellige normer og værdier, som den enkelte forsøger at tilpasse sig. Et felt kræver altid en eller anden form for kapital, hvad enten det er økonomisk, social eller kulturel kapital. Man kan altså sige, at et felt opererer med et sæt spilleregler, som man skal forsøge at efterleve bedst muligt som individ.
(Larsen, 2010, s. 55-56)

Metamagtfelt:

Staten er et metamagtfelt, som har struktur med love, institutioner og professioner mv., som sikre, at vi alle opfører os nogenlunde ensartet, trods alle forskelle. Staten kan på den måde regulere på spillereglerne i andre felter, f.eks i sundhedsområdet og ændringer vedrørende sundhedslovgivning. Alt dette kan staten gøre, fordi staten er det overordnede felt i samfundet, og man har dermed betydningen af metamagtfelt.
(Larsen, 2010, s. 55-57)

Billede 2: https://www.pinterest.com/pin/56858014021773014/ 

Billede 3: https://persistentenlightenment.wordpress.com/2013/03/31/publicity-publicsphere-habermas/

Jürgen Habermas:

Jürgen Habermas er en tysk filosof og sociolog, der blev født i 1929 og er den dag i dag 86 år gammel. Habermas forsøger i sin samfundsteori, at finde en kobling mellem systemet og livsverden hos det enkelte menneske. Grundlæggende mener han, at det sociale liv består af to handlingstyper: Den målrationelle og den kommunikative handling. Habermas mener ifølge hans teori, at særligt den målrationelle type af handlinger, udgør en stor del af vores stat, specielt indenfor det politiske og økonomiske system i samfundet. Derudover er det den kommunikative type af handlinger der dominerer over en almindelig hverdag, hvor der forekommer fritidsfæren, familie og venner imellem, altså livsverden.

Med de to handlingstyper som udgangspunkt, ses samfundet ifølge Habermas’ teori, som et dobbeltperspektiv bestående af henholdsvis “Livsverdenen” og “System”.

Habermas mener ikke at vi kun undvære systemet eller livsverdenen, men han mener at systemet er ved at overtage livsverdenen. Han mener, at der helst skal være ligevægt mellem de to. Systemets handlinger dominerer i stigende grad den kommunikative handlingstype i livsverden - systemet overtager altså individet. (Kaspersen, 2005, s. 75)

Livsverden:

Ifølge Habermas indfanger livsverdensbegrebet den subjektive side af samfundet - samfundet betragtes altså fra aktørens synsvinkel. Livsverden er fundamental og grundlæggende for menneskelige handlinger. Livsverden kan sammenlignes med Bourdieus habitus og kapital, idet Habermas mener, at aktøren altid vil være begrænset af sin livsverden eller som bourdieu vil udtrykke det via kapitel/habitus i en konkret situation. Det vil sige, at den enkelte person vil have begrænsninger i forhold til dens kapitaler eller dens habitus, fordi systemet har indlejret/indført flere sæt af regler og handlinger vi skal indrette os efter.

I livsverdenen er det den kommunikative handlingstype, hvor det er en forudsætning, at der er en gensidig forståelse et fælles sprog samt fælles norm- og værdisystem  mellem aktørerne for at handlingerne kan fungere. Det vil altså sige, at Habermas tager afstand fra egoistisk handlinger, hvis man skal indgå i den kommunikative handlingstype.

(Kaspersen, 2005, s. 76-77)

Systemet:

Ifølge Habermas mener han, at systemet domineres af instrumentelle og strategiske handlinger, hvor det er penge og magt der er de handlingskoordinerende medier, der skaber markedet inden for den statslige sfære. I systemet er der kun brug for et minimum af fælles værdier, for at handlingerne kan udføres af systemet. Det politiske og økonomiske system har en høj grad af funktionsevne, der i stor grad af er uafhængig af individernes handlinger, værdier og normer.

I systemet er det den målrationelle handlingstype, der får individer til at vælge, hvilke midler der hensigtsmæssig, når på forhånd fastsatte mål af systemet skal opnås. Habermas mener at systemet i form af den målrationelle handlingstype udgør en stor del af det politiske og økonomiske system.

(Kaspersen, 2014, s. 75-79)

Med Habermas teori om livsverden og system, kan vi som sundhedsprofessionelle stille os selv spørgsmålet om vi kan leve op til vores faglige og moralske ansvar over den enkelte patienten/borger eller kommer dette i virkeligheden under pres, når vi som sundhedsprofessionelle underlægges mål om en mere effektiv fordeling af ressourcer - som politikerne siger skal vi få ‘mest sundhed for pengene’ 

(Larsen, 2010, s. 101)