Sundhedsloven

Vi har valgt, at fokuserer på sundhedsloven, idet den giver den enkelte patient ret til blandt andet selvbestemmelse samt sikre at sundhedsprofessionerne møder patienten med respekt, udviser omhu og samvittighedsfuldhed. Vi vil komme ind på loven omkring videregivelse af informationer med patientens samtykke idet, at vores innovative ide bygger herpå samt komme kort omkring omkring tavshedspligt og selvbestemmelsesretten. 

Billede 4: http://frakturer.blogspot.dk/2014/09/sundhedsloven.html   

Kort om sundhedsloven:

I følge bekendtgørelsen af sundhedsloven §1, har sundhedsvæsenet til formål at fremme befolkningens sundhed, samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. I forhold § 2 fastsætter sundhedsloven krav til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet herfor.

(Sundhedsloven, Kapitel 1, § 1-2)

Der er i Sundhedsloven fastsat nogle generelle og grundlæggende principper for den enkelte patients eller borgers selvbestemmelse og retsstilling i forhold til undersøgelse, behandling og pleje. Sundhedsloven er en form for retningslinje for professioner i sundhedsvæsenet.  

(Kristensen, 2014, s. 43-44)

Selvbestemmelse:

Sundhedslovens regler om patienters retsstilling bygger på et grundlæggende princip om patienters ret til selvbestemmelse. Sundhedsprofessionelle skal informere patienten sådan, at denne har indsigt i sin egen situation og dermed være med til at bestemme, hvad der skal ske med det videre behandlingsforløb. 
(Kristensen, 2014, s. 44)

Aktindsigt:

Patienter har siden 1987 haft ret til aktindsigt i offentlige sygehusjournaler, og har dermed haft ret til at læse og få udleveret sin egen journal. Patienter har efter sundhedsloven ret til fuld indsigt i egne helbredsoplysninger, både papirbaserede som elektroniske patientjournaler. I 1994 blev aktindsigten udvidet til at omfatte alle autoriserede sundhedsprofessioner.

Retten til aktindsigt er en ret til egenacces, altså en ret, der tilkommer den, som oplysningerne vedrører. Det vil sige, at andre end patienten som udgangspunkt ikke har adgang til aktindsigt, medmindre de handler på vegne af patienten enten i form af fuldmagt, som værge eller besidder. 

(Kristensen, 2014, s. 234-236)

Tavshedspligt:

Tavshedspligten har til formål, at sikre tillidsforholdet mellem patient og sundhedspersonale. Patienter skal kunne henvende sig, uden frygt for at fortrolige oplysninger misbruges eller offentliggøres. Regler om tavshedspligt omfatter oplysninger, der er indsamlet af sundhedsprofessionelle, der vedrører pleje og behandling af patienten. Oplysninger vedrørende patientens familieforhold samt økonomiske forhold m.m, som ellers ikke har betydning for behandlingen af patienten, er også dækket ind under tavshedspligten for det sundhedsfaglige personale. Oplysningerne behøver ikke kun at være meddelt af patienten selv, men kan også være meddelt af pårørende til patienten samt observationer under indlæggelse og/eller behandling. Under alle omstændigheder, vil oplysningerne om patienten, være fortrolige og dermed beskyttet af tavshedspligten. Det er en uskreven regel, at oplysninger mellem patient og sundhedspersoner, ikke videregives til andre uden samtykke fra patienten selv. Tavshedspligten indebærer derfor, at sundhedspersonalet ikke uberettiget kan videregive fortrolige oplysninger om patienten til andre. 

(Kristensen, 2014, s. 187 - 188)

Videregivelse med patientens samtykke:
Der kan som udgangspunkt ikke videregives patientfølsomme oplysninger uden patientens samtykke. men  med patientens samtykke kan videregivelse af informationer om patientens helbredsforhold, øvrige private forhold og andre fortrolig oplysninger vidregives fra en sundhedsfaglig person til en anden. Videregivelsen skal fremgå i journalen, og sundhedspersonen skal i journalen notere, hvilke oplysninger der er videregivet til hvem, og at vedkommende har oplyst, at det er sket med patientens samtykke. 

(Kristensen, 2014, s. 204-205)

En del af vores innovative idé vil kræve en ændring af ovenstående paragraf fra sundhedsloven. Lovforslaget skal medvirke til forebyggelse af kommunikationsfejl mellem sektorerne og samtidig mindske tab af borger og informationer. Lovforslaget kan anskues på samfunds- gruppe og individplan.