Innovationsslangen


Iterativ proces

Vi har valgt, at arbejde ud fra innovationsslangen i vores 7 ugers forløb. Vi har igennem hele projektet kunne følge med i hvor henne i processen vi har været og det har været et vigtigt redskab for at strukturere vores projekt. Innovationsslangen består af 5 faser, som er med til at definere vores retning og sikre at vi får nogle konkrete mål. Nedenstående ses en teoretisk beskrivelse af innovationsslagen, og hvordan vi har brugt den i vores arbejde.
Fase 1
Her gælder det om at fastsætte ambitionsniveauet – hvad er det vi vil med det her?

Der er flere måde man kan vælge at arbejde på: 
  • Inkrementel betyder, at man tager noget kendt, og gør det bedre.
  • Rekonfigurere betyder, at man tager noget kendt, men skaber noget man ikke har set før.
  • Redikal innovation betyder, at man opfinder noget helt nyt, som er et uudtalt behov/problem
Denne fase er blevet diskuteret meget, og er også blevet ændret et par gange i løbet processen, men ud fra vores problemformulering er vi kommer frem til en ide, som vi mener vil kunne lette kommunikationen mellem sektorerne så man ikke risikere, at "tabe" borgerne.

Vores innovative ide tager udgangspunkt i den inkrementelle metode. Vi har altså valgt, at tage noget man kender, men gøre det endnu bedre og mere effektivt.   
    
Fase 2
Dette er research fasen, hvor undersøgelser af problemer finder sted – hvordan vil vi undersøge borgerens uudtalte problem?
Der findes mange forskellige måder at undersøge på:
  • Interviews
  • Observation
  • Foto
  • Video
  • Spørgeskema
  • Storyboards
  • Drømmeværksted
  • Brain-storm
  • Cultural probes
  • Perticipatory design
  • Fokusgruppeinterviews
  • Dagbøger/videodagbøger
  • Scenarier
  • Experience testing
Da vi startede på denne opgave lavede vi som det første en individuel brainstorm over casen, for at danne et overordnet billede af, hvilke tanker vi hver især havde i forhold til casen. 
Efter fastgørelsen af problemformuleringen snakkede vi om, hvilke metoder vi ville bruge til at belyse emnet. Vi har valgt at lave kvalitative interviews for, at belyse kommunikationsproblemerne, som ses i casen, mellem sektorerne både fra en primær og sekundær synsvinkel.
Til vores innovative forslag har vi arbejdet med participatory design, hvor vi har sluppet kreativiteten løs og det har givet os et overblik over, hvordan vi mener, at et IT-system skal fungere i praksis. 
Som det sidste har vi hver dag sluttet dagen af med, at lave en dagbog/arbejdsproces hvor vi har indsat fotos over hvordan dagen er gået, godt som skidt.

Fase 3
Her gælder det om at kategorisere og analysere det indsamlede materiale.

Vi har på baggrund af læst og indsamlet materiale tillært os viden, samt sorteret i relevant og irrelevant litteratur.  Efter vores interviews med henholdsvis den primær og sekundære sektorer, har vi analyseret materialet, samt fået belyst problemet med kommunikation fra begge synsvinkler.   

Fase 4
Her er konceptudvikling og design gældende. 
Det her er den kreative fase. Her tænker man på, hvilke muligheder der kan bruge i forhold til at imødekomme borgerens behov (spisesammenaften, skovture, nyt ollehus osv.) – og så finde ud af, hvad der er realistisk, og hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden.  

Vi har valgt at lave et IT-system samt en brochure for at imødekommende borgerens og hjemmeplejens  uudtalte problem, samt kommunikationsproblemer mellem sektorerne.   

Fase 5
Test og prototyping er den sidste fase.
Her tester man det i virkeligheden og involverer dem, der skal bruge det – virker det i virkeligheden? Her tilpasser og forberede man også interventionerne i forhold til borgerne, så det passer til deres behov.

Vi udtænker, men udvikler ikke et IT-system, da vi hverken har tid, kompetencer eller ressourcer til dette. Vi udvikler en prototype til en mulig brochure, som vil passe til vores innovative ide omkring opfølgningsbesøg af en sygeplejerske til borgere, der har været tilknyttet den sekundær sektor.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar