Nyre og urinveje

Vi har valgt at beskrive nyrer- og urinvejenes anatomi og fysiologi kort. Borgeren får anlagt kateter grundet fund af residualurin. Årsagerne til at man kan have resirualurin stående i blæreren kan være mange. Den grundlæggende viden omkring anatomien er vigtigt ift. vores case, for at kunne udføre pleje og handle korrekt. Denne viden gør også at man som sundhedsperson i stand til bruge faglig viden til at argumentere for hvorfor borgeres kateter skal være afklemt, for at bibeholde blærefunktionen. 

Nyrernes anatomi, kort.

Nyrerne (renes) er glatte, rødbrune organer på ca. 10-12 cm. Rundt om nyrerne sidder en bindevævskapsel (capsula fibrosa) og derudover er de omgivet af et tykt fedtlag. På nyrernes mediale side, altså den side der vender ind mod kroppen, findes en lille åbning (hilum renale), hvor blodkar føres ind og ud af nyrerne, men der er også her urinvejene starter. Hvis man skære en nyre igennem på langs, ses nogle pyramideformede partier, som alle har spidsen ind mod nyrebækkenet (pelvis renalis). Tilsammen udgør pyramiderne nyremarven (medulla renalis) og den øvrige del kaldes nyrebarken (cortex renalis)

(Nielsen & Bojsen-Møller, 2014, s. 229-230)

Urinblæreren

Urinblæreren (vesica Urinaria) er en hul beholder, der kan trække sig sammen og derved presse urinen ud. Dens væg består af glat muskulatur, som betyder at muskulaturen ikke er viljestyret. Den er indvendigt beklædt med slimhinde, hvis overflade består af overgangsepitel. Muskulaturen består af flere lag af lange muskelfibre, der er arrangeret ind og ud mellem hinanden i mange retninger, hvilket giver dem mulighed for at give efter, når den fyldes, uden at øge spændingen for meget. Til sammen kaldes blærevæggens muskellag detrusormusklen (m. detrusor vesicae).

(Nielsen & Bojsen-Møller, 2014, s. 244)

Miktionsprocessen

I væggen af vesica urinaria sidder strækreceptorer, der registrerer udspilingen af blærevæggen og sender sensoriske impulser til det sakrale og det pontine vandladningscenter. Jo mere blæreren udspiles, jo flere impulser bliver der sendt af sted. I det sakrale center i medulla spinalis indgår de impulser i en simpel autonom refleksbus, hvor de kan udløse blæretømning. Tømningen forhindres effektivt, mens blæren fyldes, fordi det pontine center sender hæmmende impulser til det sakrale center. Det pontine center sender også sympatiske impulser direkte til blæren, og får blærevæggens muskulatur til at dilatere og den indre lukkemuskel til at kontrahere – derfor holder blæren tæt under fyldning. Når blæren er godt fyldt (2-300 ml), vil mængden af sensoriske impulser fra strækreceptorerne nå sådan et højt niveau, at tømningen sættes i gang. Det pontine center ophæver hæmningen af tømningsrefleksen. Herefter sender der sakrale center impulser til blærevæggens muskulatur om at kontrahere, og derved stiger trykket på urinen i blæren. Samtidig vil parasympatiske impulser fra det sakrale center får den indre og ydre lukkemuskel til at dilatere og urinen kommer ud gennem urethra.

(Nielsen & Bojsen-Møller, 2014, s. 248-250)

Hvis der ikke udføres korrekte pleje af KAD, kan det forårsage forskellige komplikationer, som fx øget infektionsrisiko, hvilket kan få konsekvenser for vores borger. Den grundlæggende viden vedrørende det anatomiske og fysiologiske omkring nyrer og urinveje, er vigtig i forhold til vores borger, da vi derved har grundlag for, hvorfor det er vigtigt, at kommunikationen fra den sekundære sektor til den primære sektor er særlig vigtig, hos en borger der ikke har compliance til at varetage pleje selv.