Billede: http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/tvaerkollegialt_samarbejde_fysioterapeuten_.pdf
Tværfagligt samarbejde:
I et tværfagligt samarbejde er der gradvis en opløsning af faglig skillelinjer og udligning af forskelligheder i kundskaber og erfaringer. De involverede professioners kundskaber skabes i fællesskab med et fælles mål i sigte og fælles problemforståelse. Professionerne samarbejder sammen om et fælles mål for patienten eller bestemte opgaver.
Det tværprofessionelle element
Klinisk implementering:
Klinisk implementering:
I "Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i
sygepleje”:
Kap.3 § 8 stk. 2 … den klinisk
e undervisning fokuserer på.....
den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde”
(https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493)
e undervisning fokuserer på.....
den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde”
(https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493)
Alle studieordninger
indeholder krav om tværfaglighed.
Egen praktiserende læge:
Egen læge kan hjælpe med behandling af sygdom og mindre skader. Her kan du også bestille tid til undersøgelser eller personlige samtaler. På dit sundhedskort (sygesikringsbevis), kan du se, hvem din læge er, hvilken adresse og telefonnummer han/hun har. Din praktiserende læge kan desuden henvise dig til behandling eller undersøgelse ved speciallæger, hospital mm.
Egen læge kan hjælpe med behandling af sygdom og mindre skader. Her kan du også bestille tid til undersøgelser eller personlige samtaler. På dit sundhedskort (sygesikringsbevis), kan du se, hvem din læge er, hvilken adresse og telefonnummer han/hun har. Din praktiserende læge kan desuden henvise dig til behandling eller undersøgelse ved speciallæger, hospital mm.
Din egen praktiserende læge kan hjælpe dig med:
- Almindelig
sygdom
- Mindre
skader
- Lægeerklæring
- Receptfornyelse
- Akut opstået sygdom .
I forhold til vores case ved vi, at informationer fra
sygehuse (sekundær sektor) skal igennem egen læge, for at komme til
hjemmeplejen (primær sektor). Det fremgår i casen, at dette forekommer som et
problem, da denne kommunikation og videregivelse ikke foregår. Dette har givet
problemer for borger og hans forløb med hans KAD.
Nyreambulatoriet:
Nyreambulatoriet er en specialiseret enhed, som undersøger, behandler og kontrollerer patienter med forskellige nyresygdomme.
Nyreambulatoriet er en specialiseret enhed, som undersøger, behandler og kontrollerer patienter med forskellige nyresygdomme.
Ved en ambulant tid på et nyreambulatorium vil kontrollen
foretages af en læge og en sygeplejerske. Lægen og sygeplejersken vil
eksempelvis vejlede og rådgive patienter i forhold til, at leve med en kronisk
sygdom.
I forhold til vores case er nyreambulatoriet en vigtig
tværfaglig professionel samarbejdspartner, fordi vores borger er tilknyttet
nyreambulatoriet idet han har fået anlagt KAD. Borger har ambulante tider hos
nyreambulatoriet hver 3 mdr., hvor det er hensigt at klargøre om KAD skal være
varig eller kan seponeres på et tidspunkt.
Social- og sundhedshjælper:
Som social og sundhedshjælper (SSH) er ens opgave at hjælpe mennesker, som af forskellige årsager har brug for hjælp til praktiske ting, vejledning, omsorg og bistå til personlig hjælp. Som SSH’er kan man arbejde i hjemmeplejen, hvor man vil hjælpe borgeren med praktisk pleje og omsorgsopgaver. Her er det vigtigt at kunne samarbejde med kollegaer og viderebringe informationer og observationer videre til disse.
(http://www.passinfo.dk/SOSU-uddannelsen/Jobbets-indhold-sosu)
SSH er den primær kontakt person for borger i hjemmet. Hun
har et større kendskab til borgeren, hans behov og ønsker. Det er derfor
vigtig, at hun har den fornødne viden i forhold til forløbet med KAD, så der
ikke opstår komplikationer for borgeren. Der kan opstå et dilemma i forhold til
hendes omsorgspligt og borgerens ønske til hjælp.
Sygeplejerske:
Sygeplejersken har et selvstændigt ansvar for plejen af patienter og koordinerer den samlede behandling af patienten. En vigtig del af sygeplejerskernes kompetencer er kommunikation både mellem patienter, pårørende og tværfaglige kollegaer. Sygeplejersken skal kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, idet det sikre høj kvalitet af patientens behandling og patientsikkerhed. Sygeplejen til patienten tager udgangspunkt i patientens oplevelse og påvirkning af egen livssituation samt sygeplejerskens faglige vurdering. Sygeplejersken kan mødes både i den sekundær- og primær sektor af sundhedsvæsenet.
Sygeplejersken har et selvstændigt ansvar for plejen af patienter og koordinerer den samlede behandling af patienten. En vigtig del af sygeplejerskernes kompetencer er kommunikation både mellem patienter, pårørende og tværfaglige kollegaer. Sygeplejersken skal kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, idet det sikre høj kvalitet af patientens behandling og patientsikkerhed. Sygeplejen til patienten tager udgangspunkt i patientens oplevelse og påvirkning af egen livssituation samt sygeplejerskens faglige vurdering. Sygeplejersken kan mødes både i den sekundær- og primær sektor af sundhedsvæsenet.
(Bagger & Lindahl, 2013, s. 75-101)
I forhold til vores case kan vi ikke komme udenom
sygeplejersken, som en tværprofessionel samarbejdspartner, idet det er
sygeplejersken, der skal til et evt. opfølgende møde med patienten. Sygeplejersken
er inde over borgeren i forbindelse med rod i hans medicin. Sygeplejersken vil
under normale omstændigheder også være i kontakt med borgeren, når han kommer
hjem med KAD, dog er det lidt anderledes i denne situation, fordi borger vil
klare sig selv og have mindst mulig hjælp fra andre.
Kontinenssygeplejerske:
Kontinenssygeplejerske har til opgave, at øge livskvaliteten hos patienter med vandladningsproblemer via udredning og behandling. Et udredningsforløb med kontinenssygeplejersken strækker sig ofte over flere mdr. og foregår enten i patientens eget hjem eller i sygeplejeklinikker. Det er et forløb der vil indeholde udredningssamtaler – væske- og vandladningsskema – og rådgivning samt vejledning om behandlingsmuligheder og enkle metoder der kan forbedre dagligdagen. Kontinenssygeplejerske kan hjælpe med bevilling, hvis det viser sig, at være et permanent vandladningsproblem f.eks KAD, bleer eller lignende.
Kontinenssygeplejerske har til opgave, at øge livskvaliteten hos patienter med vandladningsproblemer via udredning og behandling. Et udredningsforløb med kontinenssygeplejersken strækker sig ofte over flere mdr. og foregår enten i patientens eget hjem eller i sygeplejeklinikker. Det er et forløb der vil indeholde udredningssamtaler – væske- og vandladningsskema – og rådgivning samt vejledning om behandlingsmuligheder og enkle metoder der kan forbedre dagligdagen. Kontinenssygeplejerske kan hjælpe med bevilling, hvis det viser sig, at være et permanent vandladningsproblem f.eks KAD, bleer eller lignende.
I forhold til vores case
er en kontinenssygeplejerske en relevant tværfaglig professionel samarbejdspartner,
idet vi antager, at borger i forhold til hans alder og aldersbetinget
svækkelser vil få permanent KAD. Kontinenssygeplejersken vil derved få en tæt
kontakt med borger for, at øge hans velvære og livskvalitet samt hjælpe med
bevillinger af hjælpemidler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar